Malik Kleist

 

Malik har arbejdet med kortfilm, novelle-film, dokumentarfilm, musikvideoer og TV siden 1999 – første gang, i 1999, hvor han arbejdede som lydassistent og lys-assistent på kortfilmen ”Sinilluarit” og senere i 2001, hvor han havde hovedrollen i novelle-filmen ”Eskimo Weekend”.

Malik er uddannet AV tekniker fra medie-skolen (2000-2004) og har arbejdet på KNR-TV som elev fra 2000 og senere som driftstekniker fra 2004 til 2009, hvor han hovedsageligt arbejdede som fotograf, redigeringstekniker, lydassistent og teknisk koordinator.

På KNR-TV arbejdede han de senere år især med ungdomsprogra

mmerne “Sofa Aappalaartoq” og “Inuusuttut Silarsuaat”, hvor han også hjalp til med det redaktionelle arbejde. Under KNR har Malik desuden lavet dokumentarfilmen ”Chilly friday Danmarkiliarnera” og musikvideoen ”Ulloriaq ikumasoq” af Chilly Friday, som han selv både producerede, instruerede, filmede og redigerede.

Ved siden af jobbet på KNR-TV har Malik haft et et-mandsfirma ved navnet ”Imalik Production”. Her har han blandt andet produceret, instrueret, filmet og redigeret musikvideoen ”Sinnattupiluk” af Don Maliko.

Malik har fotograferet dokumentar filmene ”Grøn Land” og ”Dobbelt Effekt” samt komedie filmen ”Hinnarik Sinnattunilu”, som han også har klippet og været manuskript forfatter på sammen med Aka Hansen og Angajo Lennert-Sandgreen.

 

Malik er dygtig til at fotografere, klippe, lyd teknik og skrive manuskript.
For tiden er Malik igang med at instruere Tumit Productions næste store spillefilms projekt “Qaqqat alanngui” som han også selv har skrevet manuskript til.

 

Der er lukket for kommentarer.